Samsung Blue Ocean – matcher gamle damer

Samsung Blue Ocean - matcher gamle damer

Grønne mobiler, masser af miljø, spar på energien, på emballagen, mål dit sparede co2-udslip og din gode samvittighed. Jo jo, jeg er helt med.

Men hvorfor kommer denne her mobil kun i mormor-blå? Den der skarpe, blå farve – det er den, gamle damer går i. Og så med lidt kontrast af grønt og rødt, som Samsung Blue Earths knapper på fronten. Go granny! Du vil elske denne her.

(ps. kan vi andre få den i sort?)

Bananvalg

Jeg er dødtræt af at udføre min demokratiske pligt. Dødtræt af at stå i kø i tusind år i gamle, lugtende gymnastiksale, få meterlange stemmesedler og vente på de snøvlehoveder, der bruger evigheder i stemmeboksen.

Jeg fatter ikke, at vi endnu ikke stemmer elektronisk. Vi har et cpr-system, der virker, vi har digital signatur, Den Fælles Pin-kode, e-Boks og meget mere, og vi kommunikerer i ét væk med kommunen, staten og ikke mindst Skat elektronisk. HVORFOR stemmer vi stadig på papirsedler ved personligt fremmøde?

Bananrepublik er det, jeg tænker.

Bedste QWERTY?

Nokia 6760 slide - revolutionerende QWERTY-tastatur

Jeg har haft fingrene i Nokia 6760, der er på trapperne på det danske marked. En lille slide-telefon med fuldt QWERTY. Og til mine små, fede fingres begejstring kunne jeg konstatere, at jeg nu har mødt det første QWERTY-tastatur, jeg kunne forestille mig at bruge. I modsætning til de minimalistiske taster, man finder på andre tastature, får man i 6760 store, brugervenlige taster – omend mobilen er ganske lille. Det er i sandhed et lille tastatur-mirakel.

Til gængæld undre man sig over andre ting ved Nokia 6760. Skærmen er en ting. Den er fin og meget klar, men hvorfor er den så lille? Der er masser af plads uden om den, som bliver brugt til hhv. ingenting og til en højtaler, man åbenbart ikke lige kunne finde på at placere andre steder? Meget sært.

Samtidig er den lidt ledeløs, og det føles ikke som om, man kan skubbe tastaturet ud og ind i en evighed, før man kommer til at skubbe det i stykker.

Til gengæld er interfacet lækkert, og der er nemme genveje til Facebook, chat osv. Jeg loggede mig på min MSN, og så til min overraskelse, at interface og funktionalitet var en tro kopi af det, jeg har, når jeg er logget på MSN fra min computer. Og jeg kunne sørme også være logget på begge steder samtidig. Nu er jeg ikke den store chatter, og ville nok ikke bruge MSN på mobilen, selvom jeg havde muligheden, men måske alligevel, når nu funktionalitet og interface så så fint ud.

Jeg tror, Nokia 6760 bliver et hit hos dem, der vil have sit sociale internet-liv med sig, når de forlader computeren og kun har mobilen ved hånden. Lever man på Facebook, Twitter, Myspace eller chat, kan man i Nokia 6760 have det hele ved hånden, og man kan let skrive e-mails med det fulde tastatur.

Kameraet virker dog skuffende. Det har 3 megapixel men ingen autofokus.

Og skønt der er en Turbo 3G-internetforbindelse, har man ikke givet mulighed for Wi-Fi. Rimelig sært, mobilens internetfokus taget i betragtning.

Til syneladende kan man sætte et memorykort i på op til 16 GB, så der er seriøst meget plads til musik mm., hvis man ønsker det. En skam kameraet ikke rigtig giver en lyst til at tage billeder, man så kunne gemme på al den plads, men man kan selvfølgelig blot lade være med at udvide hukommelsen og blot køre med det, der er. Det er jo ikke en egentlig musikmobil, selvom der er både mp3-afspiller og radio.

Nokia 6760 er helt klart en internetmobil til e-mails, surf og masser af sociale medier! Til trods for dens mangler, synes jeg designet er flot og stilfuldt, og jeg mener virkelig, at tastaturet vil revolutionere QWERTY-opfattelsen for de fleste brugere.

En mand og en kvinde

En mand sidder alene i en togkupé en sen aften. En anden mand kommer ind og sætter sig. 2 mænd sidder nu i kupéen.

En kvinde sidder alene i en togkupé en sen aften. En mand kommer ind og sætter sig. Et potientielt offer og en potentiel voldsmand sidder nu i kupéen. Go figure.

Jeg fik henledt min opmærksomhed på dette blogindlæg, der i det store hele fokuserer på det faktum, at en kvinde i selskab med en mand altid vil være et potentiel offer. Nu skal der ikke gå offer-retorik i den, men sagen er, at det ikke bare handler om offerretotrik. Det handler om, at man som kvinde altid vil være på vagt, når man færdes alene og en fremmed mand henvender sig. Man vil altid i lukkede rum som fx togkupéer og elevatorer tænke over alternativerne til de ikke eksisterende flugtveje, hvis man befinder sig alene, og en eller flere mænd træder ind en sen aften eller på et øde område. Man vil altid lave research på mænd, man har mødt på nettet, man kunne finde på at date, for at sikre sig, at hans egne oplysninger stemmer overens med de oplysninger, man kan grave frem på nettet.

Jeg er ikke mere paranoid end gennemsnittet, men jeg ville være en idiot, hvis jeg ikke tog mine forholdsregler og ikke var opmærksom på den mand, der vælger at sætter sig netop i min kupé, når jeg nu sidder alene i togvognen.

Forskellen på kønnene ligger også i den oftest forekomne fordeling af rollerne ‘offer’ og ‘voldsmand’.

Endnu en ubrugelig personlighedstest

Jeg har taget mange og mange forskellige personlighedstests i jobsituationer gennem de seneste år. Resultaterne er naturligvis altid ‘vejledende og kan ikke stå alene’, men alligevel mener disse tests at kunne sige noget om mig som person. De fleste viser dog også en tendens, jeg kan tilslutte mig, men nu har jeg to gange taget den såkaldte Master Person Analyse (MPA), og udover en gennemgående irritation over de ulidelige – og til tider uforståelige  – spørgsmål, er resultatet både upræcist og ubrugeligt.

Det ene øjeblik står der om min selvhævdelse, at jeg “ofte giver udtryk for egne meinger og holdninger, men accepterer i højere grad at tilpasse sig gruppens. Vil hovedsageligt være lyttende og vil oftest overlade styringen til andre. Opfattes primært som lidt tilbageholdende uden at søge den store indflydelse. Trives bedst med at søge indflydelse, når det sker inden for gruppen”, mens jeg det næste øjeblik slår stærkt ud på tro/tillid: “[møder] typisk andre med en forbeholden og skeptisk forvetning. Er direkte og uforbeholdne i deres udmeldinger til andre. Er typisk gode til at sige fra og tager oftest konflikter. En person med denne præference kan opleves som afmålt og kritisk og nogle gange hård og kontant i sine udmeldinger over for andre. Trives derfor bedst med, at tingene kan siges direkte og uden omsvøb.”

Tilbageholdende _og_ konfliktsøgende? Tilpasser sig andre _og_ er god til at sige fra? Samtidig formår analysen at putte mig i en overordnet kasse, som ligger pænt langt fra den måde jeg både selv opfatter mig og andre opfatter mig. How come?

Hvad går galt i disse analyser? Hvordan kan virksomheder score kassen på unøjagtige måleresultater, der i bedste fald er ubrugelige, i værste fald giver virksomheden et forvrænget billede af de individer, de får testet og/eller giver et forkert grundlag for videre (sam)arbejde?

Denne seneste gennemførelse af testen skete som forbedrelse til en afdelingsdag, hvor vi skal snakke styrker og svagheder i samarbejdet på tværs. Personanalyserne skulle så være med til at sætte fokus på vores forskelligheder med henblik på at forbedre/optimere samabejdet. Men hvis alles analyser er fejlagtige og skæve, hvad opnår vi så?

Jeg er rystet over kvaliteten af isære denne Master Person Analyse. Jeg har taget flere tests, jeg har fundet mere nøjagtige og relevante – og som i hvert fald ikke var direkte modstridende i tilbagemeldingen. Shape up, Master Management!

Mere Jægergate. Mindre Sarah Lund.

Virkelighedens verden overgår som altid fantasien. Mens Forbrydelsen II lader spændingen vente på sig, er “Forsvarets bizarre håndtering af den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks bog” spændende på en fantastisk måde – eller rettere fantasisk måde. Med øjne så store som tekopper og ører i størrelse basset-hound følger jeg med i denne sære forestilling, hvor toppen af forsvaret, der skulle være så saglig, opfører sig som 8. klasses elever, der forsøger at snyde med dansk stil. Og Søren Gade har sin helt egen plads i den nyligt døbte Jægergate, hvor han – indtil videre – står som enten uvidende eller urimeligt dum. Måske begge dele.

Man kan kun gisne om Gades rolle, men personligt tror jeg ikke, han har noget med den arabiske oversættelse at gøre. Skulle det vise sig ikke at holde stik, er vi ude i dumhed af, ikke ukendte men næsten utænkelige dimensioner.

Jeg følger spændt med, mens jeg så kan forsøge ikke at falde i søvn til den yderst kedsommelige Forbrydelsen. Måske skulle DR overveje live-transmission fra Forsvarsministeriet søndag aften kl. 20 i stedet for at lade os trækkes med endnu en omgang Sarah Lund.

Spiseligt

Høje Taastrup station, mandag kl. 1632

a-m: Et 5 zoners klippekort, tak

DSB-dame: Med eller uden dressing?

Priceless…

Når begrænsninger ikke er spændende udfordringer men bare begrænsninger

Begrænsninger er udfordringer, der giver plads til kreativiteten. Bare ikke lige, når vi snakker fysisk udfoldelse. Her er begrænsninger faktisk bare begrænsninger.

Jeg har nu løbet fast hver 2.-3. dag i ca. 2 år, og efter jeg kom over noget bøvl med knæene, har jeg kunnet holde knæproblemerne på afstand og træne fornuftigt. Men nu er det gået helt tilbage igen, efter min nye cykel blev indstillet forkert og gav mig ondt i knæene, som jeg siden ikke har kunnet slippe rigtig af med.

Jeg kan løbe småture af ca 6 km. hver 3. dag eller så, men jeg har svært ved at kvalitetstræne. Hver gang jeg sætter antallet af ture op, øger længden på turene eller begynder på noget fartleg (eller bare generelt prøver at løbe hurtigere) eller hvis jeg løber for meget i for kuperet terræn, får jeg ondt i knæne. I dag har jeg så måtte droppe det ellers tilmeldte Griseløb i erkendelsen af, at 10 km på asfalt ikke ville gøre noget godt for mine knæ netop nu. I stedet forsøgte jeg mig så med en lille, flad tur rundt om Bagsværd sø, som jeg nu med nød og næppe kunne overtale knæene til. Det er så surt!

Og formen er elendig. Jeg pruster og stønner næsten, bare jeg skal holde en fart, der minder om 5 min. pr. kilometer og er nået til det tidspunkt i enhver løbers liv, hvor jeg må erkende, at min røv er blevet for fed til at opretholde noget, der minder om anstændig fart.

Nogle gange er knæproblemerne min egen fejl. Nogle gange træner jeg for meget uden at trappe langsomt nok op, og så bliver jeg straffet øjeblikkeligt. Jeg ser misundeligt på de kollegaer, der formår at opretholde deres træning, tilyneladende skadesfri, mens jeg selv døjer med dit og dat. Er det ikke knæene, er det noget andet.

I foråret havde jeg perioder uden løb, efter hesten havde kylet mig så ganske eftertragteligt af, og jeg havde ondt i skulderne og bare generelt over det hele. Sidste vinter var der noget influenza og sygdom, der ødelagde kontinuiteten, og sådan bliver det ved. Jeg kommer aldrig i ordentlig form igen, og min røv forbliver for stor.

Vil prøve med specieltlavede indlægssåler for i hvert fald at vide, at jeg har gjort, hvad jeg kunne for at mindske belastningen. Og så ellers bare prøve igen. Og igen. Vi ses om Bagsværd sø eller i Geels skov. Det er mig den lille, prustende løber med den fede røv.

Solgt!

Min andelslejlighed er endelig, efter 2 år, så godt som solgt. Jeg har accepteret et bud på 625.000, og køber har skrevet under. Mangler bare, at pengene faktisk materialiserer sig og ender på min konto.

Det har været 2 års trækken-i-langdrag, hvor priserne er raslet ned, og salget af andele næsten stagneret. Heldigvis har de månedlige udgifter været til at overse, da det kun har beløbet sig til ca. 2.200, men gør man regnestykket op er 24 x 2.200 også en del, og dertil skal lægges 50.000 kr. til mægleren, jeg endte med at få på.

I de to år har jeg boet hos min kæreste, der har lade de 2.200 gå ind i det fælles boligregnskab som en del af min andel. Det er dermed ham, der er gået glip af 2.200 x 24 kr., og ham der nu endelig får et større tilskud til den månedlige betaling. Min økonomi ændrer sig ikke, men det gør hans, og det er kun fair.

Tilbage sidder jeg så med 625.000 minus 50.000 (til mægleren) ialt 575.000, der kan bruges som tilskud til køb af ny og større bolig end den lille 3V’er vi bor i – os 2  voksne, et barn og en kat. En epoke er afsluttet, og en ny har mulighed for at begynde. En møllesten er fjernet og har forvandlet sig til klingende mønt. Ikke så meget som håbet/forventet, men nok. Min sjælefred er også 575.000 kr. værd.

Nytteløs forskning – oder was?

Som nyudklækket Master i Cross-Media Communication kan jeg glæde mig over, at jeg med mit speciale fik bekræftelse på, at jeg har styr på min akademiske metode og kan lave et anstændigt stykke akademisk arbejde – omend operationaliseringen af mine findings var mindre brugbare.

Med specialet “Svaret på “Hvorfor?” Om argumentation som middel til at fremme udbredelsen af nye teknologiprodukter” kombinerede jeg Everett M. Rogers teorier i “Diffusion of Innovation” med retorikkens argumentanalyse og -teori. Jeg undersøgte, om de barrierer, der kan være for udbredelsen af en innovation, kan addresseres retorisk – specifikt ved hjælp af argumenter. Som case havde jeg set på mobilt bredbånd, og som analyseobjekter havde jeg brugt Telmores bannerreklamer for mobilt bredbånd.

Og svaret er ja. Det kan man godt. Man kan godt adressere disse barrierer retorisk ved hjælp argumenter. Der er en meget fin sammenhæng mellem Rogers diffusionsteori og argumentationens muligheder for at påvirke en modtager. I hvert fald i teorien. I praksis stødt jeg på problemer med at få omdannet mine resultater til konkrete anbefalinger til virksomheden, og måtte konkludere, at det nok ville være mere brugbart ud fra en operationel vinkel at gå i dybden med et emne som “Retorik og diffusion via nye medier” i stedet for. Det bliver så mit næste projekt, hvis jeg en dag fx får sponsoreret en Erhvervs-ph.d.

Men med andre ord er jeg professor Laust fra WMs stribe fra i fredags: Jeg har undersøgt og lavet en reel forbindelse mellem to forskningsfelter, hvor resultaterne i sig selv er valide, men hvor den praktiske anvendelighed er diskutabel. Og hvad kan vi så bruge det til?

For det første kan det bruges til at konkludere, at jeg har fat i noget af det rigtige, og at jeg via mine egne mindre anvendelige resultater kan foreslå relaterede forskningsområder, der kunne være interessante – og mere anvendelige – at kaste sig over. Jeg har lavet noget forarbejde, der kan bruges til at bygge videre på.

Måske opdager Professor Laust snart, at hvis han sender 230 volt gennem frontallapperne på en geds hjerne, så udvikler den et stof, der kan bruges i kampen mod kræft.