Sterlings selvindsigt

Man skulle næsten tro, det var et slogan frembragt til lejligheden.

Kun den rigtige diskrimination, tak!

Så er svenskerne ude med riven igen. Denne gang efter Jysk, der – i følge Svensken – har været helt urimelige og kønsdiskriminerende i deres billede af en pige i et lyserødt værelse. Lyserødt er ikke kun for piger! Betyder det, at drenge ikke kan vælge den lyserøde indretning? Billedet fremmaner et stereotypt billede af piger, ligesom drengeværelset i sort med dartskive og tv gør det.

Så langt er jeg faktisk enig. Man kan diskutere, om der ligefrem er grundlag for et retsag, men jeg er grundlæggende enige i, at vi skal gøre op med vores trang til kun at fremstille piger i lyserødt og glimmer og drenge i et mere råt udtryk.

Dér, hvor kæden hopper af for svensken, er, når de alligevel frikender Jysk, fordi det lyserøde værelse er beboet af en pige, der “glad og begejstret hopper løs”.

»Piger plejer at blive fremstillet som mere passive. Sådan var det ikke rigtigt i det her tilfælde«, siger en repræsentant for rådet, jurist Tobias Eltell, skriver Politiken.

Tobias Eltell mener altså, at den hoppende pige opvejer det lyserøde værelse, og at hoppende piger ikke er stereotypen. Har Mr. Eltell ikke lige slået endnu en stereotyp fast? Piger hopper ikke normalt. Derfor er det ok at putte en hoppende pige i et lyserødt værelse, for så går det lige op.

Hvad er det for en logik? Mr. Eltells kommentar er IMØ langt mere diskriminerende end Jysks reklame, der bare viser et lyserødt pigeværelse og et mørkere drengeværelse. For hoppende piger opvejer ikke et lyserødt glimmerhelvede. Både lyserødt og hopperi er en del af de fleste pigers hverdag, og det er ikke til at sige, at den ene ting er mere piget end den anden. Jeg tror endda, jeg har set flere hoppende piger, end piger der har boet på lyserøde værelser.

Nu bunder stereotyper jo netop ikke i virkeligheden, og derfor er det også en svær sag, Svensken har kastet sig ud i, for Eltell og co sammenligner æbler og pærer. På den ene side har man mediernes stereotyp. På den anden side har man “den virkelige verden”. Bare fordi man blander de to, opvejer de ikke hinanden i det store billede.

Og endnu værre er det, at rådet ikke tager fat i problemets kerne. Problemet er ikke, at vi skal putte elementer i reklamerne, der opvejer stereotyperne. Det er ikke måden at komme dem til livs på. Skal det tages alvorligt, må man sætte gang i debat og få fokus på, at man godt kan være en “rigtig pige” uden at gå i lyserødt og have kjole på – men også at man kan være rigtig pige, selv i lyserødt, ligesom “rigtige drenge” godt kan sidde stille og gå op i glansbilleder, mens de også kan være vilde og høre dødsmetal.

At veje stereotyper på en vægt et åndsvagt.

Tekstliguster

Hvorfor er det lige, at vi til tider går i stå her i livet? Når der går liguster i den, er det oftest fordi, vi har for travlt. Vi skal altid nå en masse – heldigvis for os, er det oftest ting, vi gerne vil beskæftige os med, vi skal nå: Vores familie, vores hobby, vores time-out i form af en god bog, film eller anden oplevelse.

Men så alligevel går det galt. Vi får syltet nogle af de ting, vi i virkeligheden ønskede at bruge tid på og prioritere. Lige så stille traver vi rundt i den gamle trædemølle, som vi plejer.

Jeg havde en ambition, da jeg flyttede min blog herover, at nu skulle jeg for alvor til at blogge igen. Mest af alt, fordi jeg elsker at skrive, og elsker dette frirum, hvor jeg kan skrive præcis, hvad jeg vil, få alt det indeklemte ud mellem sidebenene, og lege med ord og tekst på en måde, mit job aldrig kan tillade mig. Sådan som jeg tidligere brugte bloggen.

Alligevel er det blevet til den rene tekstliguster. Det er jo ikke fordi, man falder bagover af benovelse af mine tekster herinde. Det er nu heller ikke et succeskriterium i sig selv, men teksten skulle gerne gøre noget ved nogen – ellers er den formålsløs.

Hvor bliver den af – inspirationen? De fede tekster? Alt det sjove, skarpe, spændende, udfordrende, reflekterende? Noget af det æder jobbet. Noget af det er suget op af Master-studiet. Noget af det bliver nedprioriteret på grund af – ja, familie og hobby. Men at skrive er også min hobby. Men det er så utroligt uinspirerende at skrive uinspirerede tekster. Jeg mangler inspiration. Der er tørke i kilden. Det er mit eget ansvar at sørge for, at den er fyldt op, så der er nok både til “business og pleasure”.

Jeg er træt af tekstliguster, men måske skal man også erkende, at man ikke kan leve af pynteplanter alene.

Lexus

Lækker, eksklusiv og med masser af hestekræfter og køreglæde! Det er Lexus.

Jeg har fået ny hest, og jeg er vild med lækre Lexus, der er efterfølgeren til søde, elskelige Hamilton. Så er der violiner for alle pengene.

Her er vidunderet. Det er tilladt at ignorere både indlæg og billede, hvis man føler sig ramt af samme følelse, som jeg får, når forældre viser billeder frem af deres småbørn, indsmurt i jordbæris.

Lexus

Når man ikke skal sætte det blinde øje for kikkerten

Nogle ting er ikke i orden. Stening er en af dem og i det hele taget dét at tage livet af andre mennesker uden deres udtrykkelige tilsagn. Helt grotesk bliver det, når vi snakker stening af en 13-årig pige, der beskyldes for utroskab.

Det er ikke i orden, og ingen skal bilde sig ind, at det er i orden ved at begrunde det med kulturelle forskelle el. andet. Det er fundamentalt og universelt forkert (og ja, der er et universelt ‘rigtigt’ og ‘forkert’).

Så lidt et menneskeliv er værd i nogle dele af verden.