Tiger tilbage

Så har vi fået tigeren igen, efter hun har været på luxus-ophold hos mine forældre julen over. Så er der igen kattepoter på bordene (selvom de ikke må være der), koncert om morgenen fordi tigermaven knurrer, gumlen i julepynten, kattehår i sengen (selvom hun ikke må være der), og en doven tigern hængene på skødet, når man sidder ved puteren.
Det er dejligt, hun er tilbage

Overspring

I dag har jeg:

• Ryddet op
• Gjort rent
• Afleveret aviser, flasker og dåser
• Købt ind
• Skiftet Lexus’ bandage
• Løbet en tur.

I dag har jeg ikke:

• Lavet en SWOT-analyse
• Færdiggjort et spørgeskema
• Læst faglitteratur
• Bare forsøgt at gøre en af de tre ovenstående.

Når man næsten er ved at få nok

Det er ikke altid let med svigerfamilier, fordi man jo gerne vil være på god fod og gerne vil gøre det så godt som muligt, når man kommer udefra. Men det er ikke altid let, når man nogle gange bare har lyst til at give igen af samme skuffe, men ikke gør det for husfredens skyld.

Ting, der blev sagt til mig i julen 2008

• Hykler (fordi jeg er medlem af Folkekirken, men ikke gik i kirke juleaften)
• ”Er det din første juleaften hjemmefra? Nu skal du vel ikke sidde og flæbe og have hjemve?”’
• ”Jeg troede, det var den gamle, bovlamme krikke igen” (hentydning til min nu afdøde hest, der ville have været 7 år)
• ”Hvis det ikke er fint, så er I fandme også for fine på den og snotforkælede (efter jeg har forsikret om, at det er helt fint, at vi sover ude i annexet, hvor der ikke er toilet, men både vask og vand).

Ting, der blev sagt til andre i julen 2008

• ”Jeg gad godt se den dag, du bliver gift! Det gad jeg virkelig godt! Det kan jeg sgu slet ikke forestille mig” (til min kærestes bror på 31, der ikke har nogen kæreste og vist ikke har haft en)
• ”Godt, der kun er et barn her. Tænk, hvis de alle skulle sidde og flæbe” (til knægt på 5 år, der kom til at tygge mandlen i risalamanden)

Det gode kompromis

Et godt kompromis gør ingen tilfreds. Det var i hvert fald det, jeg tænkte, da jeg her lige op til jul skulle fremtrylle en løsning på en uventet situation.

Lexus fik sparket sit ben op den 22. december og stod med et stort, åbent sår med kig til sener og andet spændende, der befinder sig i sådan et hesteben. Dyrlægen kom og satte 8 sting, satte ham på stærk penicillinkur + smertestillende.

Juleplanerne havde hele tiden været, at vi skulle til svigerfamilien i Skagen fra den 23. til den 27. eftermiddag, men med en hest med en så frisk og stor skade, var jeg ikke meget for det. Hvad hvis temperaturen steg, og ingen bemærkede det? Hvem skulle skifte forbinding, give smertestillende, penicillin og i det hele taget holde ham under observation?

Dyrlægen kom igen den 23. og tjekkede såret og konkluderede, at det så ok ud efter omstændighederne, og sagde samtidig, at bandagen først skulle skiftes den 25. Følgende kompromis blev indgået:

- Jeg tog med til Skagen den 23. og holdt jul.

- Jeg tog hjem igen med et tog fra Frederikshavn den 25. kl. 0639 for at være tilbage i Virum kl. 13.

Jeg havde ikke lyst til at tage væk, men jeg kunne også se, at det betød meget for min kæreste, og efter en afvejning af situationen og dyrlægens udsagn om, at det så ok ud, tog jeg afsted.

Til at starte på, virkede det som den dårlige løsning: Netop som det gode kompromis, der sådan set ikke var tilfredsstillende for nogen af os. Men vel hjemme igen – uden tilspidsede situationerne med “patienten” – synes jeg, det var den gode løsning. Jeg var glad for at være i Skagen med min kæreste, men jeg var også glad for at komme hjem igen til det ansvar, som ens egne dyr nu engang er. Men følelsen gode kompromiser hører til sjældenhederne. Måske bliver de også først gode, når alt ender godt. Havde Lex nu fået det dårligere, mens jeg var i nordjylland, ville jeg have hadet mig selv for at gå på kompromis.

Men det endte godt, og på forunderlig vis tror jeg, at næsten alle var tilfredse. På trods…

Juleånden

Den kønne mistelten

Jeg har hængt mistelten op. Om det er juleånden eller “The Christmas Spirit”, der har fået mig til det, ved jeg ikke. Skønt den er “udansk”, er jeg meget glad for misteltenen til jul, fordi man så har endnu flere grunde til at kysse løs på sin kæreste.

Man kan have mange anklager mod julen: Denne kapitalistiske højtid, der får børn til at gå i sukkerchok og overtrætte insisterer på at se 3 julekalendre i træk (indtil de mindste i hvert fald indser, at det faktisk er federe bare at komme i seng og få sovet). Der er familiefejder og diskusioner om, hvor julen holdes, og hvor længe julen som sådan så varer. Gaver ruinerer os, og oftest er det en plage at købe dem – ikke en fornøjelse. I trængsel og alarm spæner vi rundt med frosne næser og røde ører, mens underskriftindsamlerne på Kultorvet har endnu flere objekter at plage med deres clipboards, insisterende blikke og indstuderede taler.

Men så er der misteltenen. Den hænger der i ens eget hjem, mens den pynter og opfordrer til kysseri. På munden. Og gerne med tungen. Og ikke nødvendigvis kun når man står i den misteltenbehængte døråbning. Det er ikke en dårlig tradition.