Fuck forskellen – giv os neutrum!

Kønsdebatten ligger forholdsvis lavt i Danmark i forhold til vores naboland Sverige, men af og til kommer der et pip. Som fx i dagens Weekendavisen, hvor artiklen Er der en doctrix til stede beretter om Europarlaments brochure med retningslinjer for sprogbrugen i parlamentets officielle skrivelser. I brochuren står der, at man skal tilstræbe brugen af kønsneutrale ord, og dermed prøve at vige uden om “formand”, “kassedame”, og “sportsmand” og desuden undgå at bruge “han” som relativt pronomen for udefinerede borgere.

Vanddyr?

Kritikerne kalder det idiotisk (skal vi så også lade være med at kalde det en vandmand?) og for tankepoliti (fordi officielle myndigheder nu skal til at bestemme, hvordan vi bruger sproget). Samtidig kan man diskutere, om det er overhovedet er relevant at tilstræbe kønsneutralt sprog – når vi snakker om “borgeren….han”, så ved vi jo godt, at det både kan være mænd og kvinder – det er bare meget nemmere, kun at skrive han.

Jeg melder mig under fanerne som fortaler for det kønsneutrale sprog ud fra betragtningen om, at vi skaber vores verden ud fra den måde, vi taler om den på. At konstant forbinde borgere/personer generelt med “han” er med til at undergrave den grundlæggende og indlysende sandhed, at personer både kan være han og hun. Og at betegnelserne “formand”, “tillidsmand” og “landmand” af historiske grunde ender på “mand”, ændrer ikke ved, at de i dag dækker over begge køn og bør afspejle det faktum.

Jammen, vi ved det jo godt

Ja, vi ved godt, at vi mener begge køn, når vi siger “formand”. Alligevel sidder holdningen til køn dybt i os. WA trækker denne lille gåde frem, som de fleste dog har hørt så mange gange før:
En far og hans søn er ude at køre bil. De kommer ud for et trafikuheld, og faderen dør øjeblikkeligt. Sønnen overlever, men bliver kørt på hospitalet med alvorlige indre kvæstelser. Der bliver han lagt på operationsbordet, hvorefter en kirurg kommer ind, kigger på ham og konstaterer: »Jeg kan ikke operere, det er min søn.

Og hvordan hænger det så sammen? For den opvakte læser er det måske temmelig indlysende, at kirurgen er drengens mor, men for mange er det, ifølge Karin Milles, svært at gennemskue. Det sidder ganske enkelt i baghovedet på folk, at de fleste kirurger (i Sverige 85 procent) immervæk er mænd, skriver Weekendavisen.

Umuligt neutrum

Der kan komme et utal af helt bizarre eksempler på bordet, hvis vi for alvor skal til at tale konkrete løsninger til at få et mere kønsneutralt sprog – skal vi fx indføre “høn” som relativt pronomen for mennesker af begge/ubestemt køn, og hedder det så “høns” i genetiv? – men det skal ikke forhindre os i at prøve, og det skal ikke få os til at forkaste idéen med det samme. Vi er, hvad vi siger, og vi siger, hvad vi tænker. Vi må sige noget andet for at komme til at tænke anderledes. Og det er tiltrængt.