Twilight. Stephenie Meyers kommercielle monstersucces om pigen Bella og vampyren Edward, som alle voksne elsker at hade. Teens og tweens verden over elsker dem, mens de fleste voksne kan blive enige om, at det er noget bras. Fem typer, der hader Twilight ridser rimelig præcist (for en gossip-klumme) op, hvorfor litteraturfolket, vampyrelskerne, ateisterne, feministerne og mandesagsforkæmperne hader Twilightsagaen. Meget kloge folk der.

Men det er en håbløs debat. Hvorfor? Fordi alle disse kloge-åger er helt gal på den. Litteraturfolket har ingen grund til at hade Twilight. “Overpompøst sprog og langtrukkent plot” – i forhold til hvad? Bram Strokers på alle måder udødelige værk? Jammen, det er jo slet ikke referencerammen her. Twilight er ikke stor litteratur i klassisk forstand, og har aldrig givet sig ud for at være det. Meyers er ikke en wannabe-Stroker, og ingen ville fx vurdere en børnebogsforfatter op imod forfattere som Dickens eller Rushdie. Præmissen for Meyers bøger er en anden. Det er teen-lit, og skal behandles som sådan.

Og vampyrelskerne – de skal måske lige stikke piben ind. Hvem i denne verden har fået patent på “de rigtige vampyrer”? Det er mytiske figurer. Den ene slags kan være lige så god som den anden. Jeg har læst det hele. Stroker, Meyers, Rice, Harris etc. Der er ikke rigtige og forkerte vampyrer. Hver forfatter bygger sit eget univers op – og de fungerer godt på hver deres måde. Hvis Rice mener, at hendes vampyrer vil se ned på Edward og co, så går hun måske lige lovlig meget op i sit fiktive univers.

Ateisterne trækker mormonske værdier ned over hele molevitten og mener, det er propaganda. Det kan de så gøre med millioner af andre bøger, men helt grundlæggende mangler jeg bevis for, at bøger som Twilight får teens til at ændre adfærd og pludselig afstå sex før ægteskabet. Kan man se det ske? Nej, overhovedet ikke. Kristne værdier eller ej – Twiligt kommer ikke til at ændre unges sexvaner eller moralbegreber. Så er det sagt.

Feministernes anke, at “Twilight handler om en pige, der er så forgabt i en dreng, at hun slet ikke kan fungere efter, at han slår op med hende” må man også le af. Har feministerne glemt, hvordan det er at være 17 år? Man kan ikke fungere ovenpå et knust hjerte. Det kan man ret beset ikke i nogen alder, men slet ikke, hvis man er under 20. Feministerne hiver ligesom litteraturfolket teen-elementet ud af bogen i deres analyse og overser desuden, at Bella faktisk er ret handlekraftig i flere situationer og ikke bare en push-over.

Mandesagsforkæmperne orker jeg slet ikke at diskutere med. Hvis de nu igen får mindreværdskomplekser – denne gang over et paranormalt væsen – så er der jo ikke noget at stille op. Det er et håbløst tilfælde.

Twilight – læst og forstået

Man skal læse Twilightsagaen for det, den er. Først og fremmest en bog til teenagepiger, fordi Meyers forstår at beskrive præcist, hvordan det er at være 17 år. Vampyrkontekst eller ej. Som voksen kan jeg læse bøgerne og få et syret flashback til min egen ungdom og de tanker og følelser, der prægede en tid, hvor alt på den ene side er sort/hvidt, og på den anden side ekstremt kompliceret.

Meyers forstår sin målgruppe og forstår at give voksne læsere som mig en tur i tidsmaskinen. Man kan latterliggøre det, kritisere formen, og trække et sæt af normer, værdier og moralbegreber ned over det hele og hade det også. Og jeg meta-kritiserer. Meget akademisk alt sammen. Men se på salgstallene, og vis mig beviser for alt det dårlige, der skulle være kommet ud af bøgerne  i  forhold til værdisæt og påvirkning af ungdommen nu til dags. Og prøv så lige at få jeres indre snob i snor og slap af. Gider du ikke læse bøgerne, så lad være. Så let er det.

Kat elsker også fiskekassen

Jeg elsker fredag. Ikke bare fordi det er en skøn start på weekenden, men også fordi det er kassedag. Som mangeårig abonnent på Skagenfoods kasser, elsker jeg fredagen mindst lige så meget, fordi det er vores fiskefredag, hvor vi holder FikseFredagsFest. Bare for os i husstanden. Der er ingen grund til at skamrose Skagenfoods produkt, selvom det ville være det nemmeste i verden. Men at få fisken leveret til døren, og så på en fredag hvor vi bruger den til at markere weekendens begyndelse med alt, hvad det indebærer af god mad – og tid til mad – det er himmelsk.

Det samme gælder Aarstidernes kasser. Utroligt, som man kan blive begejstret over sin trækasse fyldt med gode sager. Den står der og ligner en invitation til en god weekend. Og det er det, den er.

Der er en lille smule julestemning over de ugentlige kasser. Gaver leveret til døren. Forventningens glæde. Selv som abonnent på X’ne år, bliver jeg stadig begejstret over synet af kasser, leveret til min dør. Jeg elsker indholdet, og jeg elsker det faktum, at jeg ikke selv har været nede og handle. Det hele er fikset for mig. Fikset fisk – helt nemt. En lille smule lykke. Hver uge. What bliss. Du skønne internetalder, hvor alt kan bestilles på nettet. Jeg elsker dig.

Kat er mere forbeholden over for grøntkassen

J: Er det ikke bare sådan noget heste gør?

A-m: Tjo, det kan man vel godt sige…

• Store skove, hvor man ikke møder en sjæl på en flere timers vandretur
• Elge
• Kanelboller
• Sluprekaffe
• Lösgodis til spotpris
• Yndige træhuse
• Masser af plads
• Biler uden giga-afgifter

Modsat fædrelandet, hvor man finder:

• Gåsegang med alle de andre på stierne i de nyfriserede skove
• Kronhjorte i dyrehaven (i bedste fald)
• Tørre teboller
• Fancy kaffe, man kun kan klare een kop af
• Haribo til overpris
• Kedelige parceller
• Lidt plads, der til gengæld er rigtig dyr
• Biler til over-overpris

Jeg ved det godt. Græsset er altid grønnere og alt det. Men kæmpeskove, elge, lösgodis, kanelboller og afgitfsfrie biler – what’s not to love?

Hjemmelavede kanelboller. Næsten som at være der selv. Og så alligevel slet slet ikke...

At holde rent hører til hos en generation af kvinder, hvis selvrespekt til en vis grad lå i hjemmet. Hvor man ikke behøvede at komme fra et hjem med klaver for at have et propert hjem uden kalkrender i vasken, fedtede køkkenlåger og sand i entreen. En generation af kvinder, der stod tidligt op og sled og slæbte hele dagen – både før og efter de kom ud på arbejdsmarkedet.

Nu her, flere generationer efter, suser jeg så rundt lørdag formiddag og kan glemme alt om renholdning. Det her er seriøs rengøring, hvor støv og kattehår skovles ud i anseelige mængder, hvor kalken skal angribes med benhårde metoder for ikke at få overtaget, og hvor man kunne tage sigende “før” og “efter”-billeder, for at bevise lejlighedens forvandling. En forvandling datidens kvinder aldrig ville opleve, da de propre hjem aldrig kom ud over den støvgrænse, som mit ligger under.

Og køkkenlågerne – dem gemmer jeg et par uger endnu.

I al hemmelighed har man gjort film og musik frit tilgængeligt på nettet helt gratis. Lovligt. Man har bare valgt ikke at sige det til nogen. Det gælder om at kende nogen, der kender hemmeligheden, før man kan blive indviet. Når man endelig har skabt et fedt tilbud, må man endelig ikke sige det til nogen! Offentlige tilbud kunne ende med at blive populære. Og guderne skal vide, at vi ikke har brug for at give folk en god følelse af at betale skat.

Filmstribem

Det handler om filmstriben.dk hvor du kan se film kvit og frit på nettet. Du kan se 8 film pr. måned pr. lånerregistrering. For jo, du skal have besøgt biblioteket den enkelte gang for at få en pinkode til at gå med dit cpr-nummer, men så er du i gang. Er der flere end dig i husstanden har i x antal gange 8 film på måned. Sweet.

BibZoom

Og så er der bibzoom.dk der giver dig frit, streamet musik. Jeg citerer:

BibZoom.dk Streaming er din mulighed for at streame musik. Musikken leveres som en service fra dit bibliotek og er en naturlig del af dit biblioteks digitale services. Du kan streame musikken til din egen computer eller dit mobile device døgnet rundt, året rundt.

Smukt. Og jeg sender en venlig tanke til de danske biblioteker og hele biblioteksvæsnet.

Det giver god mening, at man kan låne digitalt, når man nu altid har kunnet få lov til at låne, hvis man bevægede sit korpus ned på biblioteket. Men hvorfor skal det være så hemmeligt?

Det her er da fantastisk. Fri film og musik. Inden for nogle begrænsede rammer, bevares. Men alt bliver stillet til rådighed med tilladelse fra dem, der kan give den.

Lad din indre pirat få en pause og prøv at snuse den friske duft af lovlig musik. Mmmmm

Angry bird

Her vil jeg udspy al min galde over alt, der irriterer mig i hverdagen. Ikke fordi jeg er evigt sur. Nej nej. Men til tider pisser verden mig af, og jeg har fået sideben for at klemme noget ud mellem dem fra tid til anden.

God fornøjelse med angy bird. Vil du helst slippe for det sure løg (uden at det hele bliver hygge og hundehvalpe), så bliv her på a-m’s, der beskæftiger sig med alt det andet i livet, der ikke er brok og skrald. A-m’s er et godt sted at være. Angry bird er der, man skal være, hvis man trænger til at få sat et ekstremt subjektivt og sarkastisk perspektiv på verden.

Masser af syrede, inspirerende, poetiske hundebilleder

Samtidig er det fredag. Og fredag = Weekendavis-dag. En hel weekend er forude, hvor jeg bare skal bladre i knitrende avissider og fordybe mig i en masse – ikke altid lige aktuelle – temaer og artikler.

Weekendavisen og jeg har boet sammen i mange år. Mange flere år end jeg har boet sammen med min kæreste.

Og så er der jo Iris Murdoch, der stadig, efter måneder og måneder, spøger. The Sea, the Sea er egentlig spændende nok, men det tager mig alligevel en anstændig (eller uanstændig?) mængde tid at komme igennem den. Men jeg priser mig af, at jeg for en tid har lagt trash-lit vampyrgenren på hylden. Men så igen: Den nyeste True Blood-bog udkommer 31. marts – så er jeg nok på den igen…

The Sea, the Sea. Har trods alt ikke være med mig lige så længe som weekendavisen.