Spiseligt

28. september 2009

Høje Taastrup station, mandag kl. 1632

a-m: Et 5 zoners klippekort, tak

DSB-dame: Med eller uden dressing?

Priceless…

En gardin-dialog

28. oktober 2008

Jeg er i Jysk med min kæreste for at finde nogle standard-gardiner, man lige kan baske op i et vindue, når de gamle gardiner, der er et levn fra den tidligere ejer, er ved at være ulækre.

J: Hvad med dem her?

a-m: De er meget pæne. Men måske bliver de for blomstrede?

J: Synes du, de er for blomstrede?

a-m: Det ved jeg ikke helt. Måske er de gode nok. Jeg er bare lidt i tvivl, om de bliver for blomstrede.

J: Hvad for nogen vil du så hellere have?

a-m: (kigger rundt) Dem her måske? Eller er de for kedelige? De er bare helt hvide

J: Nej, sådan nogen vil jeg ikke have

a-m: Jammen, måske skulle vi bare tage dem med blomster. De er da meget pæne. Skal vi ikke bare beslutte det?

J: Jo, de er da også pæne.

a-m: Ja,  men der er godt nok blomster på. Tror du, det bliver for meget, når de kommer op? Bliver det sådan et blomsterhelvede?

J: Altså, vil du have nogle andre?

a-m: Jammen jeg ved det ikke. Nej, altså, lad os bare tage dem der. De koster jo ikke en formue.

(Beslutter sig endeligt for gardinerne)

a-m: Folk vil tro, at det er mig, der har valgt dem. At det er mig, der har insisteret på at få blomster.

J: Det er det da også… :-)

a-m: Måske skulle vi tage nogle af de andre? Nej, nej, nu beholder vi dem her. Jeg skal også lige se efter en lampeskærm….

Det omtalte gardin og tilhørende blomster

Det omtalte gardin